Mandag den 19. marts kl. 17: Besøg Valbys fornemmeste vartegn: Sukkertoppen / NEXT

Sukkertoppen

Rundvisning på Sukkertoppen

Mandag 19. marts 2018 kl. 17.00

Varighed: Ca. 5 kvarter

Mødested: Carl Jacobsenvej 25, ved hovedindgangen inde i atriumgården

Tid: 17.00

Pris: Medlemmer gratis / ikke medlemmer 50 kr

Antal deltagere: Max 30

Tilmelding: Hvis du vil være sikker på at komme med, så tilmeld dig til Kirsten Winther, kirsten.winther@mail.dk / 40 92 43 93.

Sukkerraffinaderiet raffinerede sukker fra begyndelsen af 1. verdenskrig til 1953, hvor det blev opkøbt af Nykøbing Sukker, så bygningen sidenhen kun blev brugt til salg og distribution, før den endelig måtte lukke sidst i 1970erne.

Flere år efter lå den smukke gamle industribygning hen og forfaldt mere og mere, indtil der i 1989 blev vedtaget en lokalplan, der erklærede Sukkertoppen for bevaringsværdig!

For at det gamle sukkerraffinaderi kunne få nyt liv, var det nødvendigt at rive mindre interessante bygningsdele ned og bygge nye dele op omkring den markante ”Sukkertop”.

I dag holder gymnasieskolen NEXT til i de smukke bygninger, og rektor har tilbudt at vise os rundt i bygningerne og fortælle om Sukkertoppens nye liv!

Du kan se et luftfoto af området fra 1939 i rigtig god opløsning via Det Kgl. Bibliotek. Foto: Sylvest Jensen . http://www.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object322587