Onsdag den 22. maj: Hannah Lund Bostrøm – en billedfortælling ved Jørgen Lilje-Jensen

Tid: Onsdag den 22. maj kl.19.30.

Sted: Valby lokalhistoriske Selskab & Arkiv, Mosedalvej 1.
Maks. 15 deltagere. Tilmelding til Lene Christiansen, tlf.: 20 15 96 30 eller på e-mail: lenehelt@mail.dk senest mandag den 20. maj grundet lokalets størrelse, samt at der vil blive serveret en forfriskning.

Pris: Medlemmer gratis.

Vi er så heldige, at Jørgen Lilje-Jensen, formand for malerinden Hannah Lund Bostrøms Mindefond i billeder vil vise os Hannahs liv med hovedvægten på de sidste fyrretyve år i Valby frem til hendes død i 2004.
Hannahs store og mangeartede produktion spænder over en periode med store brydninger i dansk kunst. Hun udstillede fra 1970 på Charlottenborg og siden i en lang række gallerier.
Hendes billeder er rige på symboler og allegorier. En særlig stilling indtager de bibelske billeder, hvoraf syv er permanent ophængt i Jesuskirkens sognegård i Valby.