Onsdag den 3. oktober kl. 14-16: Rundvisning på Vestre Kirkegård

VestreKirkegaardHav

Onsdag den 3. oktober kl. 14-16

Mødested: Forpladsen ved den nye Carlsberg S-togs station

Pris: Medlemmer gratis / ikke medlemmer 50 kr.

Tilmelding ikke nødvendig.

Vestre Kirkegård fremstod som en velgennemtænkt og planlagt kirkegård da man indviede kirkegården 2. november 1870. Kirkegården er den første i København der var underlagt en planlægning, hvilket kan ses med de lange og lige alléer, der med forskellige træsorter gør, at publikum bedre kan orientere sig på Nordens største kirkegård. Ikke desto mindre er der masser af spændende ”oaser” for dem der ønsker at finde roen for en stund.

Rundturen tager ca. 2 time, og den vil blive gennemført uanset vejret. Den foregår i roligt, aldersvarende tempo. Da vi bevæger os rundt på kirkegårdens mange kroge og afveje, vil det være fornuftigt med praktisk fodtøj. På turen skal vi bl.a. hilse på Liva Weel, Johan Frederik Chr. Hansen, Robert Jacobsen, Christian Arhoff, George Ulmer og Agnes Schmitto – omtalt i ’ølhunden glammer’. Desuden skal vi forbi den grønlandske og færøske begravelsesplads samt ”tyskergravene” Undervejs vil der blive fortalt masser af anekdoter.

Der vil også blive fortalt lidt om kirkegården og kirkegårdshistorie, begravelsesritualer samt om det mere eksotiske dyreliv på kirkegården. Vi skal se på en gammel byport, der bliver genbrugt på Vestre Kirkegård. Endelig skal det dokumenteres, at Københavns Kommune begår historisk forfalskning på kirkegård.

Afslutning af turen foregår ved det ’Røde hav’ hvor især prominente personer ligger begravet.