Fredag 13. april 2018: Rundvisning på Valby Skole – tidligere porcelænsfabrikken “Norden”

Indvielsen af Valby Skole i 2005. Foto: Hans Otto Lindgren

Rundvisning på Valby Skole – tidligere porcelænsfabrikken “Norden”

Fredag 13. april 2018 kl. 18.00

Mødested: Valby Skole, hovedindgangen (Ved Ovnhallen 6, Valby).

Pris: Medlemmer gratis / ikke medlemmer 50 kr

Antal deltagere: Max. ca. 30

Tilmelding: Hvis du vil være sikker på at komme med, så tilmeld dig til Kirsten Winther, kirsten.winther@mail.dk / 40 92 43 93.

Da den tidligere porcelænsfabrik Norden i slutningen af 1980erne lukkede ned, var der mange, der frygtede, hvad der ville ske med den smukke herregårdslignede fabriksbygning, gården og portnerboligen i den gamle bindingsværksbygning langs Valby Langgade. Ingen af bygningerne var fredede, og det var svært at forlige sig med tanken om, at de måske ville forsvinde.

Kommunen besluttede heldigvis at omforme hovedbygningen, mens de fleste andre bygninger måtte lade livet, sådan at området i 2004 kunne genopstå som en smuk og funktionel helhed for Valby Skole. Året efter kunne man indvie prøvehallen til idræts- og kulturformål.

Ved at genanvende de mest markante dele af fabriksbygningerne fik Valby Skole mulighed for at udvide, og samtidig fik resten af bydelen (endnu) et utroligt smukt mindesmærke over Valbys industri.

Udsnit af luftfoto fra 1950-54. Kilde: Det Kgl. Bibliotek, foto: Svend Andersen.

Udsnit af luftfoto fra 1950-54. Kilde: Det Kgl. Bibliotek, foto: Svend Andersen.

Du kan se luftfotoet i sin helhed via dette link til det Kgl. Bibliotek (“Danmark Set Fra Luften”).

Og herunder kan du sammenligne med nutiden – kilde http://earth.google.com

Valby Skole. Kilde: Google Earth

Valby Skole. Kilde: Google Earth

Du kan læse mere om værktøjer som Google Earth og “Danmark Set Fra Luften” på vores side Links.