Tips om Google Earth 3D

Google Earth 3D er en nyskabelse fra 2017, der gør det muligt at flyve rundt og skifte perspektiv på de bygninger, man ser. Der er tale om en computermodel, men skærmbillederne har næsten samme kvalitet som luftfotos.

Google Earth 3D kræver at man bruger Google Chrome browseren.

Du finder det på http://earth.google.com (åbner i nyt vindue).

Den første indlæsning kan godt tage et minut, men derefter fungerer alting kvikt.

Et par tips til at komme i gang:

  • Brug luppen til at søge en adresse.
  • Brug piltaster eller mus til at flytte dit udsigtspunkt.
  • Brug skift + piltast til at vippe op/ned og til at kigge fra en anden retning. 
  • Brug Ctrl + piltast til at rotere kameraet.
  • Brug ? for at få en oversigt over tastaturgenveje.
  • Klik på det lille ikon med manden og træk det hen på en gade, hvis du vil skifte til StreetView.