Valby mose

01523

Valby mose er en af de levninger, der blev tilbage, da vandet som i sin tid dannede en bugt med Harrestrup Å som centrum, forsvandt. Damhussøen, som Harrestrup Å løber langs med, er en anden rest. Mosen strakte sig for længe siden fra Søndermarken til Skellet og fra Valby Langgade helt over til Peter Bangsvej. Det var farligt at færdes i mosen. Mange druknede, hvis de ikke var kendte og vidste, hvor de skulle gå, men trådte ved siden af og sank i. Mosen var et fristende sted for børn at lege, men til forældrenes skræk. Mosehullerne var bundløse, vandet var iskoldt. Jorden omkring hullerne var som kviksand. Hvor dyb og bundløs mosen var, fik man at mærke, da Sdr. Fasanvej skulle føres igennem til Valby Langgade langs Søndermarken. Det var næsten umuligt at få fyldt mosestrækningen op, og det kostede betydelige summer. I tidlige tider var der vandmøller og teglværk ved mosen, senere måtte virksomheder og mose vige, efterhånden som bydelen skulle bebygges og trafikforholdene ordnes.

Dele af den gamle landsby Valby er stadig bevaret. Efter indlemmelsen i Københavns Kommune i 1901 blev Valby udbygget med både boliger og industri; der blev opført etageboliger, rækkehuse, enkelte villakvarterer og haveforeninger; Nordisk Films studier anlagdes i den drænede Valby Mose. MOSEDALVEJ var vejen som gik fra Langgade til den gamle Valby Mose. Her opstod senere Valbys gamle gadekær, som nabovejen er opkaldt efter.

Valby landsby hørte i middelalderen til hovedgården Utterslev. Byen kom sammen med København til kronen under Erik 7. af Pommern. I 1682 lå der i Valby 13 gårde og 25 huse uden anden jord end en have, der blev dyrket intensivt og gav grundlag for produktion af grøntsager, som husmændene handlede med i København i skarp konkurrence med Amagerbønderne. Nogle vejnavne stammer fra disse gårde, bl.a. Bakkegårds allé, Bjerregårdsvej, Skovbogårds Alle, Valbygårdsvej ,Toftegårds allé, Lyshøjgårds Allé, – alle disse veje er opkaldt efter gamle gårde i Valby.