Tirsdag 24. januar 2023: Lokalhistorisk billedaften

Litografi af Franz Sedivy, ca. 1905. Udsnit
Udsnit af litografi af Franz Sedivy, ca. 1905 (håndkoloreret udgave).

Helge Rørdam Olesen fra Valby Lokalhistoriske Selskab & Arkiv vil fortælle med udgangspunkt i erindringer fra Valby-borgere.

Tirsdag 24. januar 2023 kl. 19.30

Sted: VOC, Gl. Jernbanevej 25.

Pris: Ikke-medlemmer 50 kr. / Gratis for medlemmer samt medlemmer af VOC

Tilmelding senest 22. januar: helge.olesen@email.dk / 30 28 71 66.

Det Valby, du ser i dag, gemmer på en masse historier fra starten af 1900-tallet, hvor der skete en rivende udvikling. Valby gik på få år fra at være en landsby til at blive en bydel med tusindvis af indbyggere. Du støder i dag på massevis af spor af det gamle Valby – huse, gadenavne og virksomheder – men nok uden at være klar over hvad sporene dækker over.

Med udgangspunkt i erindringer fra Valby-borgere født omkring år 1900 vil Helge Rørdam Olesen fra Valby Lokalhistoriske Selskab & Arkiv formidle et indtryk af hvordan Valby så ud, og hvordan forskellige Valbyborgere oplevede tilværelsen.

Foredraget kombinerer erindringer med gamle billeder og kort – samt med nutidige digitale værktøjer: Google Earth, “gadefilm” og fotos.

Valbykort fra 1914. Jernbanen løber midt i kortet. Forneden til venstre Valby Gasværk, til højre Vestre Kirkegård. En stor del af området er marker.