Byggeprojekt og lukkedage

Nyt januar 2026

Et af lokalarkivets mangeårige medlemmer, Birger Pedersen, afgik ved døden sidste sommer.

Birger har været så venlig at betænke os i sit testamente. Det giver os nu mulighed for at forbedre forholdene i vores lokaler. Vi får opbygget nogle ny reolsystemer til malerier og arkivalier. Der er tale om et ret stort byggeprojekt, og vi skal have flyttet en masse ting af vejen inden arbejdet for alvor går i gang den 27. januar.

Hvis der skulle være nogen, der har lyst til at give en hjælpende hånd søndag 25. eller mandag 26. januar, så må du meget gerne kontakte lokalarkivets formand Helge Rørdam Olesen (tlf. 30 28 71 66, helge.olesen@email.dk).

Byggeprojektet betyder, at vi holder lukket to lørdage: 31. januar og 7. februar (der er dog mulighed for særaftaler om adgang).