De første 100 år i Lyset

Af Egon Lind & Grundejerforeningen Lysets jubilæumsudvalg. Grundejerforeningen Lysets forlag, 2010. Pris kr. 200,-
Jubilæumsskrift i anledning af 100-året for Byggeforeningen Lyset i Valby. Rigt illustreret med fotos. Bogen indledes med et afsnit, der kort fortæller om Lysets tidligste år. Egon Lind, som er opvokset i Lyset, har skrevet en beretning om barndom og ungdom i Lyset fra 1930'erne frem til 1950'erne. Et kort kapitel om Kulbanen til Valby Gasværk. Bogens sidste del er præget af nutidige billeder. Der er et kapitel om festerne i Lyset - sommerfest og fastelavnsarrangement. Dernæst følger afsnit om nogle af de ting, der giver Lyset dets særpræg: husenes detaljer, karnapperne og stakitterne i Lyset. Man kan yderligere få syn for sagen i et kapitel med fotos af hvert af Lysets 107 huse som de så ud i 2010.
Grundejerforeningen Lyset har en webside om bogen, hvorfra download er mulig.