Tvillingehusene – bygget af banegårdens sten

Af Jørn Nielsen m.fl. 2017. Pris kr. 295,-

Den farveillustrerede bog ”Tvillingehusene – bygget af banegårdens sten” er på godt 200 sider. Den udkom i forbindelse med Valby Vænges 100 års jubilæum i september 2017.

"Valbys hemmelige smørhul'" er området Valby Vænge blevet kaldt. Andre har brugt udtryk som "den lille landsby midt i hovedstaden", fordi området er kendetegnet ved, at der ikke er noget, der stikker mere end halancen etage op. Det skulle da lige være nogle høje træer.

Ved første øjekast ser områdets 120 huse næsten ens ud. Ved nærmere eftersyn har de en detaljerigdom, som blev udtænkt af arkitekten J.L. Meulengracht allerede fra starten.

De sammenbyggede huse er bygget parvis ens af genbrugsmaterialer - primært hentet fra den gamle hovedbanegård i København. Deraf bogens titel.

Dette er historien om tankerne bag kvarteret, husende, livet i Valby Vænge, den dramatiske start og de mange slåskampe, beboerne i området har været igennem de første hundrede år.

Journalist Jørn Nielsen, der har boet i Valby Vænge i mere end 20 år, har indsamlet materiale, fortællinger, anekdoter og interviews med beboerne i Valby Vænge over en årrække. Han.har ført pennen, mens gode kræfter i kvarteret – herunder to dygtige researchere, en fotograf og en grafiker, har hjulpet bogen i mål.