
I 1984 skrev journalist Peter Tiemroth bogen “Der var engang et Valby. Mennesker og miljøer fra en svunden tid”.
Der er tale om en samling af knap 40 artikler, der har Valby som omdrejningspunkt.
Bogen har længe været udsolgt, men Valby Lokalhistoriske Selskab & Arkiv har foranlediget at “Danskernes Historie Online” (tidligere: “Slægtsforskernes Bibliotek”) har gjort Peter Tiemroths bog tilgængelig online. Den foreligger som en pdf-fil, og man kan søge i bogen.
Lars Hoffmann skriver i forordet:
Der var engang et Valby…
Sådan begynder et rigtigt eventyr. Men Peter Tiemroths bog om det gamle Valby er ikke et eventyr.
Det er ganske vist!
Peter Tiemroth er ikke historiker, og har heller ikke med sit værk forsøgt at give en historisk, videnskabelig skildring af Valbys udvikling fra landsby til et moderne kvarter i storbyen. Han er journalist med interesse for Valbysfortid, og med journalistens lyst til at fortælle en god historie. Og det er da også først og fremmest nogle af de personligheder og miljøer, som i »nyere« tid har præget Valby, som Peter Tiemroth har valgt at fortælle om.
Peter Tiemroth var i mange år tilknyttet Valbybladet, hvor ikke mindst hans lokalhistoriske artikler glædede mange læsere…
Som appetitvækker har du her titlerne på artiklerne. Hvis du downloader bogen kan du søge efter de artikler, der har din interesse.
- Valbybønderne skulle ud af København før de blev for berusede
- Engang var der drabelige slagsmål mellem folk fra Valby og Frederiksberg
- Grovkornede løjer prægede julen i Valby i gamle dage
- Der var priviligeret kro i Bakkehuset før Rahbeks og guldaldertiden
- Ejeren af Lyshøjgård fik bedret fangernes forhold
- Damen fra tusindkronesedlen holdt sommerkvarter i Valby
- En vandring fra Gammeltorv til Valby for 150 år siden
- I gamle dage var der en spillevende kat i tønden
- Valbygård-bonden kunne løfte en plov i strakt arm
- Digteren Hostrup boede i et par somre i Valby Kro
- Toftegårds Plads fik sit nuværende udseende i 1926 og blev trafikknudepunkt
- Ikke misundelsesværdigt at være lærer i Valby i det forrige århundrede
- En spøgelses-historie fra gamle dages Valby i forrige århundrede
- De så røde blus i bådene der var ude på ålefangst
- Den sidste henrettelse gik ud over Valby-brandstifter
- Fru Hall skændte på Valbybøndeme, når de misbrugte pisken på deres vogn-heste
- Første postmester og første postbud i Valby var kvinder
- Valbys smukke villakvarter opstod i en gammel grusgrav
- Med Valby-bladet på en socialreportage i byens fattighus i 1898
- Da Drachmann gik med Edith ved Damhussøen
- Der sendtes to kasser øl og fire flasker brændevin til krukkemanden i Valby
- Mesterbryderen lod sin lyse tenor klinge i Valby Sangforening
- Nytårsnat åbnedes 13 nye værtshuse i den nye bydel Valby
- Bedstefar var den første, der byggede højere huse i Valby
- En kålmark med Valby-liv og dunst af mødding
- En af de store fynboer boede og malede i Valby efter århundredskiftet
- Et morsomt billede af Valby fra slutningen af forrige århundrede
- Færre sproglige krydderier i København i dag end da Storm P. skrev historierne
- Verdens ældste filmstudie begyndte på en græsplæne i Valby Mose for 78 år siden
- Der blev hejst spiritus ned til fangerne gennem taget i Valby detention
- Lenin med indbundet hoved kom til Valby hos verdens første kvindelige minister
- Skovbogård brændte ned til grunden en tidlig sommernat i juni 1912
- Han begyndte med revolverskud men han døde som næsten glemt
- Han var foregangsmand for det moderne maleri i Danmark
- Valby er sidste sted i København, hvor der findes miljø