Gennem Vigerslev i 1936

Vigerslev. Nutidigt kort overlejret på kort fra 1939.
Vigerslev. Nutidigt kort overlejret på kort fra 1939.
Teksten fortæller bl.a. om hvad man i 1936 kunne se langs den viste rute. Først mod syd ad Vigerslevstræde, så mod nord op ad Vigerslevvej. Kortet er fra 1939, hvor Vigerslevstræde var krum og Højsager Plads ikke eksisterede.

Gennem Vigerslev i 1936

Af Niels Valentin Nielsen

Vigerslevstræde har i de senere år ændret sig en del, idet der er sket en udretning hen mod Langagervej, og der er blevet bygget rækkehuse på den gamle gartnerigrund i nordenden af det nuværende Vigerslevstræde. I den modsatte ende er Vigerslevstræde blevet ført frem til Højsagervej, og der er blevet lavet et anlæg på Vigerslevkroens plads, som har fået navnet Højsager Plads.

Annoteret kort
Nutidigt kort overlejret på kort fra 1939. De markerede punkter omtales i teksten og er illustreret med fotos.

Mine første oplevelser af Vigerslev var i 1936; jeg var 8 år og boede nogle måneder hos min farfar tømrer Jens Christian Valentin Nielsen i Vigerslevstræde 21. Efter skoletid gik jeg rundt i byen og besøgte min familie, der boede i to andre huse i Vigerslevstræde.

Vigerslevstræde havde dengang et u-formet forløb, der var dannet efter den gamle byplads eller “forte”, som den også hed.

Købmandens hus
A. Købmand Thorvald Hofmann Hansens hus i 1939.

Vigerslevstræde begyndte ved Vigerslevvej lige bag ved købmand Th. Hofmann Hansens hus (A), og løb forbi de gamle husmandshuse, der var bygget i midten af 1800-tallet og huse fra 1900-tallet (B). Beboere i disse huse var håndværkere og arbejdere på Carlsberg og Valby Gasværk. Inden udløbet i Vigerslevvej lå den gamle Vigerslev kro (C) på den ene side, og det lille sprøjtehus på den anden side. Vigerslevstræde havde på det sidste stykke inden sprøjtehuset grøfter og skønne gamle piletræer.

B. Vigerslevstræde set fra Vigerslevvej ca. 1950. Nogle af de viste huse findes stadig, f.eks. nr. 9 og 9A. På grunden til højre lå en briketfabrik. I baggrunden Valby Gasværk.
C. Vigerslev Kro set fra syd. Den store vej er Vigerslevvej, og til højre ses udmundingen af Højsagervej. Lidt længere fremme skimtes det lille Sprøjtehus på højre side af Vigerslevvej (ved udmundingen af Vigerslevstræde).
Klik evt. for at se et større billede, som kan ekspanderes yderligere med ikonet “Expand the image”.
Foto: Ferdinand Hansen 1925.

På den anden side af Vigerslev kro lå Højsagervej, og det gamle gartnerihus med sine to længer. Det var ejet af Københavns kommune og meget forfaldent. Det var en rotterede, der snart skulle nedrives.

D. “Kostalden” fra Vigerslevgård ca. 1938.

Over for Vigerslev kro på Vigerslevvej lå husene fra Vigerslevgård. I 1893 brændte stuehuset og en staldlænge, medens den anden staldlænge blev reddet. Der blev bygget et nyt stuehus og staldlængen der blev reddet, blev lavet om til beboelse. Det blev kaldt “kostalden” (D) og der var små lejligheder til mindre bemidlede folk. Foran “kostalden” lå der et lille brød-hus, hvor vi købte brød og slik.

E. Luftfoto af Vigerslevgård og Landlystgård set fra syd ca. 1938. I forgrunden stuehuset fra Vigerslevgård, til højre herfor Kostalden, og længere tilbage Landlystgård. Landlystvej (på tværs i midten) munder ud i Vigerslevvej th.

På hjørnet af Vigerslevvej og Landlystvej lå den store firelængede Landlystgård (E). Landbrugspligten var for længst ophævet, men fra den store staldbygning kom der en stærke lugt af gødning fra dyrkningen af champignon, som gården havde taget op.

F. Stuehuset fra Danshøjgård set fra sydøst 1936. Den store vej th. er Vigerslevvej.

Længere mod nord ad Vigerslevvej lå det store stuehus fra Danshøjgård (F), det stod tilbage fra den store brand i 1934, hvor tre staldlænger var brændt. Efter at landbrugspligten var ophævet, havde gården i mange år været gartneri. Foran gården lå to beboelseshuse; et hus med mange beboere, og et hus hvor byens vaske- og rullemand boede.

Over for Danshøjgård på Vigerslevvej lå købmand Th. Hofmann Hansens lille hyggelige forretning (A), det havde også været postopsamlingssted for Vigerslev. Bag huset havde købmanden sit lagerhus. Nabohuset var et stort firefamilier beboelseshus der hed “Karens Minde” efter en tidligere ejers hustru.

I 1936 gik jeg i anden klasse på Ålholm skole. Jeg boede på Langagervej 29, og gik sammen med min lege- og klassekammerat Villy Sørensen, der boede på Højbovej 7, den lange vej til Ålholm skole.

G. Vigerslev smedie set fra syd ca. 1935. Den store vej er Vigerslevvej som går op ad bakke mod jernbaneoverskæringen. Forrest til højre udmundingen af Langagervej.

Tæt ved vores hjem kom vi forbi den store bronzeaIderhøj “Danshøj” der ligger højt og smukt ved Langagervej, og videre forbi det nu opfyldte gadekær på hjørnet af Langagervej og Vigerslevvej. På den modsatte side af gadekæret lå Vigerslev smedje (G), hvor vi kunne hører smedemester Peter Ole Petersen arbejde. I gærdet ud til Langagervej havde smeden et stort hasselnøddehegn, som Vigerslevbørnene havde stor glæde af.

H. Jernbaneoverskæringen med bomme set fra syd.

Efter smedjen gik Vigerslevvej stejlt op over jernbanelinjen. Ved overskæringen var der to bomme og bomhuse (H), herefter gik Vigerslevvej lige så stejlt ned på den anden side. Bommene var ofte nede når vi skulle over, men så gav vi os til at tælle togvognene. Det bedste var, når det var et af de lange godstog.

Neden for jernbanelinjen lå det gamle ledvogterhus, det var fra jernbanens begyndelse i 1847.

Længere mod nord på Vigerslevvej lå den store flotte firelængede Hanstedgård med sin store have, den var udflyttet efter Vigerslev-branden i 1854. Tæt ved, på den anden side af Vigerslevvej lå det der før havde været den firelænget Harrestrupgård, men for nogle år siden blev det bygget om til beboelse med mange lejligheder. Resten af Vigerslevvej hen til Valby Langgade og til Ålholm skole var høje bebyggelser.

Min lege- og klassekammerat Villy Sørensen (1929-2001) havde jeg et fint ungdomsforhold til; vi var også meget sammen efter skoletid, idet vi boede meget tæt ved hinanden. Om sommeren var det sport som atletik med løb og spring, om vinteren bordtennis, som blev dyrket i kælderen på min adresse. Siden blev der i 1942 startet en bordtennisklub her i “Højmark”. Den hed H.S.K. og fik stor tilslutning i området. Siden fik Villy Sørensen travlt med at læse og studere, og kom derfor væk fra sit barndomshjem, og vi så ikke hinanden ret meget.

Villy Sørensen blev siden en kendt forfatter og filosof, der skrev betydelige værker. I en af sine første bøger; “Ufarlige Historier” fra 1955 skriver han i kapitlet “Hjemvejen” om vores skolevej:

Dengang var der bomme, hvor der nu er viadukt. Det var to rød-hvide stænger der plejede at stå ret for trafikken, men når et tog skulle forbi, dalede de langsomt ned under klokkeklang og lagde sig hen over vejen med en klirrende lyd. Så stuvedes trafikken op på bakkens skråninger, for jernbanen var oppe på bakken, der var endnu flere hestevogne end biler. Mange kuske benyttede ventetiden til at dreje ind i smedien ved foden af bakken, for når et af de lange godstog skulle forbi, var ventetiden lige så lang som toget. Når skoledrengene hørte slagene inde fra smedien, forstod de at det var smeden der slog, så klatrede de op i hans nøddetræ og fyldte lommerne med nødder… Men selvom de vidste at det kunne gå galt, holdt de ikke op med at stjæle nødder.

De små piger blev stående foran bommen og talte hvor mange vogne der var i toget, og jo flere vogne der var, jo længere kunne de tælle, for det lærte de i skolen.

Når toget kørte forbi, ringede det igen, og det var som et vækkeur, bommen kom op, langsomt og rystende som om de skulle op og i skole. Medens de endnu hang halvvejs mellem jord og himmel, kom hestevogne og biler i gang igen fra begge sider, så vidste børnene at de skulle passe på, for der var ikke noget fortov.

Kilder:
Ufarlige Historier. Af Villy Sørensen. Gyldendal 1955.
Vigerslev Landsbyen ved Harrestrupåen. Af Oline og Oscar Udsholt. Forlag Hansen 1990.
Billeder fra Niels Valentin Nielsens samling
Matrikelkort  samt kort fra historiskatlas.dk.