Lokalarkiverne er sikret i 2024

Københavns Kultur- og Fritidsudvalg  har på et møde den 26. oktober besluttet at forlænge støtten til de københavnske lokalhistoriske arkiver med 381.000 kr. for 2024.

Dermed har udvalget imødekommet arkivernes ønske, så vi heldigvis kan fortsætte for fuld kraft med vores lokalhistoriske arbejde.

Så vidt vi har forstået vil Kultur- og Fritidsudvalget arbejde videre, så der senere kan sikres en løsning på lokalarkivernes økonomi, som rækker ud over 2024.

Så fra Valby Lokalhistoriske Selskab & Arkiv side vil vi takke politikerne for at have været lydhøre over for vores situation.

Se evt. referatet fra Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 26. oktober.