Mit liv. Glimt fra livet i Valby og Vigerslev omkring år 1900. Pensioneret politibetjent, A. Høg-Andersen (1877-1963) beretter.
Jeg blev født den 10. maj 1877 og fik navnet Anders Johan Anderson, men tog siden navneforandring til Anders Johan Høg-Andersen ved dåben i Frederiksberg kirke. Mine forældre kom fra Sverige og udvandrede i 1865 til Danmark. Far var handelsmand og hed Johannes Anderson og mor hed Botilla Johannesdatter.
Far byggede i 1868 et hus på Frederiksberg mark ved Remisevej matr.nr.1R-lD – det nuværende Skellet. Huset blev opført af materialer som tømmer, vinduer, døre og teglsten fra den del af Nyboder, der blev nedrevet på det tidspunkt. Lys, gas og vand var der ikke i huset, men en god brønd der gav godt vand fik vi. Sidenhen, i 1903, forsvandt vandet for en tid, da der blev gravet ud til den store gasbeholder ved Valby Gasværk. Mange brønde blev tømt i Valby og Vigerslev-området, da vandet blev pumpet ud i Kalveboderne.
Far var hjemmeslagter og slagtede for folk, der havde en gris hjemme, men også på gårdene, som på Holmegården i Hvidovre, og også hos husmænd og insiddere (note: person der bor til leje på en gård) i Vigerslev og Hvidovre. Når turen gik fra Vigerslev blev jeg redet på skuldrene over Harrestrup Å, når vi skulle slagte hos Johannes vaskemand i Hvidovre. Vi besøgte også Christen Hansen, kaldet Christen husmand der boede i Vigerslevstræde 5.
Der var marker omkring huset, og den nærmeste nabo var sadelmager Pechüle der lå på hjørnet af Remisevej og Roskilde Landevej. Mod Valby var den nærmeste nabo ledvogterhuset ved jernbanen. Mellem fars hus og Pechüle lå der et stykke ager, der hørte til sognefoged Hansens marker; selv boede han på gården ved Allégade. Mod vest på vejens anden side lå Valby skolelod – det var her Ålholm skole og Valbyholm siden kom til at ligge. Dette skolelod var på dette tidspunkt bortforpagtet til gårdejer Peter Christensen på matr.nr 6A Hansstedgård i Vigerslev, hvis jord lå op til skoleloddet.
Fra svinget, hvor Remisevej går mod Roskilde Landevej og hen til vores hus, lå der et dige bevokset med pil. Om sommeren, når vejret var fint, holdt der mange løse eksistenser til på dette dige, og de kom ofte og tiggede penge til snaps. Vi havde en stor hund der hed Bismarck, der forsvarede os når bisserne blev for frække.
Markerne omkring huset var dårligt afvandet, en enkelt stor grøft skulle tage vandet, og efter mange slyngninger føre vandet til den brede Gåsebæksrende. Somme tider var oversvømmelserne om foråret så slemme, at vandet gik højt over Remisevej, og vandet lå højt på markerne ved vejen. Vi drenge sejlede i kar og baljer på markerne. Først i de senere år, da gartner H.C. Koch, Roskildevej 81 overtog sognefoged Hansens jord, blev der lagt store drænrør til Gåsebæksrenden, og derefter blev jorden tør.
Under en sådan oversvømmelse, kom en dag vores fiskemand “Torske Jacob” fra Annexstræde i Valby. Han kom en gang om ugen, og en gang medens han var inde og handle med mor og få en sort, rykkede hans hest baglæns, og vognen kom på hæld ved grøften, så torsk og ål væltede ned i grøften. Ålene forsvandt, men torskene fik han reddet en del af, og mange forsvandt i vandstrømmen i vejgrøften.
11883, da jeg var 6 år gammel, kom jeg i pogeskole hos saddelmager Pechüles søstre Tekla og Petra. De var ældre damer, der drev både pogeskole for små drenge og pigeskole for piger i alle aldre i et par værelser på 1 sal. Primitiv var skolen, og jeg gik der kun 1 år. Derefter kom jeg i kommuneskole på Lampevejens skole, Falkonér Allé 9. Det var en lang vej for mig, så lille som jeg var, op kl. 6.00 for at møde i skolen kl. 8.00, der var flere skolebørn fra Roskildevej.
Der blev talt om at bygge en skole for de børn, der boede ude ved Frederiksbergs grænse, og den skulle ligge på Roskildevej ved kirkegården, men det blev aldrig til noget. Der lå en gammel gård på stedet, og deri blev der drevet en restauration, og den hed Skovly. En dag vi gik fra skole brændte det hele ned, vi var med til at redde det som brandfolkene kastede ud fra huset, nemlig sandkage, syltetøj o.l. og det var guf for os fattige unger.
Jeg gik den lange vej til Lampevejens skole, men på grund af overbefolkning blev jeg de to sidste år flyttet til en skole på Godthåbsvej 15. Det var en endnu længere skolevej, så jeg måtte op kl. 5.00. Der lå kun de Classenske boliger i det område. Vi løb over markerne til Nordre Fasanvej og over ved Frederikssundsbanen til skole. Når der var korn på markerne, som Prip på St. Godthåb ejede, måtte vi tage vejen ad Adilsvej og Solbjergvej. Om sommeren gik vi af Peder Bangsvej til Jyllandsvej og fulgte herfra Gåsebæksrenden til Roskildevej.
11891 blev jeg konfirmeret den 22. marts i Frederiksberg kirke, af den gamle pastor Evaldsen. Efter konfirmationen lærte jeg gartnerfaget hos handelsgartner D.T. Poulsen, Roskildevej 70 indtil 1894; derefter hos gartner Thorsen, Roskildevej 79, og Petersen, Roskildevej 64 og gartner Thorup i Vanløse.
Jeg blev den 10. maj 1896 indkaldt til Livgarden, 4. kompagni nr. 130. Efter 17 mdr. tjeneste lod jeg mig i oktober 1897 antage hos politiet, og her blev jeg, indtil jeg i 1940 blev afskediget med pension efter 40 års tjeneste.
Der foreligger adskillige andre beretninger skrevet af A. Høg-Andersen.
Niels Valentin Nielsen har samlet og bearbejdet en række af de skrifter, som A. Høg-Andersen har skrevet. De findes ikke på nettet, men i en række af de årbøger, Valby Lokalhistoriske Selskab & Arkiv har udgivet.
Om kortene:
Det første kort – hvor et kort fra 1880 er overlejret over et nutidigt kort – er lavet med kortviseren.dk.
Kortet fra 1880 er “Kort over Frederiksberg Sogn, Sokkelunds Herred, Kjøbenhavns Amt. Matrikelkort. Udført efter Matrikulens minorerede Kort i C. M. Tegner’s lith. Inst. Kjøbenhavn”.
Det andet kort – over Frederiksberg 1903 – er en farvelagt udgave af originalkort fra 1903. Fremstillet ved Frederiksbergs 100 års jubilæum december 1957.