Ombygning i lokalarkivet er fuldført

Sådan ser der ud i Arkivet nu: Bag skydedørene med plancher er vores ny reolvæg skjult.

Vi har i januar-februar fået nye reolsystemer i Arkivet, dels til malerier, og dels en reolvæg, der især bruges til arkivæsker.

Reolvæggen er skjult bag skydedøre, sådan at vi stadig har en væg, som kan benyttes til plancher og malerier.

Vi har fjernet en skillevæg midt i baglokalet, og til gengæld forlænget en anden væg lidt, så det stadig er muligt at præsentere alle 24 plancher fra den aktuelle udstilling Valby i 1000 år.

Her er to skydedøre skubbet til side, så der er kig til arkivæskerne.

Reolprojektet er blevet gjort muligt, takket være en arv fra et af vore medlemmer, Birger Pedersen, som gik bort i juli 2025.