Onsdag 15. januar 2025 kl. 19.30: Lokalhistorisk billedaften

Udsnit af "Københavns nye jernbanenet", ca. 1911. Tegnet af Franz Sedivy

Sted: VOC, Gl. Jernbanevej 25.

Pris: Ikke-medlemmer 50 kr. / Gratis for medlemmer samt medlemmer af VOC

Tilmelding senest 13. januar 2025: helge.olesen@email.dk / 30 28 71 66.

Helge Rørdam Olesen fra Valby Lokalhistoriske Selskab & Arkiv står for en lokalhistorisk billedaften. Han vil tage os med på en billedmæssig tur med nedslag i det gamle Valby fra starten af 1900-tallet.

Et af fokuspunkterne er den viste tegning af ”Københavns nye jernbanenet”, udarbejdet af Franz Sedivy i 1910. Andre fokuspunkter er livet i et par af Valbys byggeforeninger i starten af 1900-tallet – ”Lyset” og ”Den røde Byggeforening” – belyst ved billeder og erindringer fra datidens Valby-borgere.

Helge Rørdam Olesen har også plukket et udvalg af gamle fotos fra det centrale Valby, som suppleres med fortællinger og kort – både gamle kort og nutidige digitale værktøjer som Google Earth.

Vidste du, at Dronningens Tværgade engang lå i Valby? Det er en lidt speciel historie, som bliver rullet ud i aftenens løb…