Onsdag 16. september 2026 kl. 19: Særarrangement omkring den nye udstilling: København og Valby i panorama

Franz Sedivy, 1938. Der var i 1938 store planer for anvendelse af Amager og Sydhavnen

Sted: Lokalarkivet, Mosedalvej 1.

Tid: Onsdag 16. september 2026 kl. 19.00-21.00

Pris: Gratis. Kun for medlemmer af Valby Lokalhistoriske Selskab & Arkiv.

Tilmelding senest 15. september. helge.olesen@email.dk / 30 28 71 66. Stærkt begrænset deltagerantal.

Onsdag 16. september kl. 19 indbyder vi til det første af en række særarrangementer i Lokalarkivet, hvor du som medlem kan komme og kigge nærmere på nogle af de spændende ting, som vi har i arkivet.

Temaet denne aften bliver den nye udstilling København og Valby i panorama. Vi kigger på særligt udvalgte “godbidder”, på baggrundsmaterialet, og på noget af det, der ikke var plads til i udstillingen. Vi fisker gamle arkivalier frem, og der er rig mulighed for stille spørgsmål, og for at grave dybere i tingene. 

Der er tale om et lille, eksklusivt arrangement, hvor der kun er plads til 10-12 deltagere.  Deltagelse bliver efter først-til-mølle-princippet.

Vi forventer at afholde flere særarrangementer i løbet af sæsonen. De vil blive annonceret i vores elektroniske nyhedsbrev.