Sted: Vigerslev Bibliotek. Kirsebærhaven 23, Valby.
Pris: Gratis, men der kræves tilmelding.
Tilmelding senest 3. marts 2025: helge.olesen@email.dk / 30 28 71 66.
Oldtidens Valby og Vigerslev – foredrag ved museumsinspektør Anine Madvig Struer fra Københavns Museum.
Vigerslev- og Valbyområdets kulturhistorie begyndte længe før landsbyerne Vigerslev og Valby blev grundlagt. Landsbyerne, som vi kender dem, opstod i middelalderen, men området har været beboet og udnyttet af mennesker igennem hele oldtiden. Det blev senest demonstreret, da Københavns Museum ved en udgravning i Folehavekvarteret i foråret 2024 fandt en velbevaret hustomt fra jernalderen.
Men hvor meget ved vi egentlig om, hvad der er foregået i området i forhistorisk tid?
Foredraget vil præsentere resultaterne af udgravningen og sætte den ind i sin oldtidskontekst ved at se på de arkæologiske fund, der igennem tiden er gjort i området og, hvad disse fund fortæller os om hvornår og hvordan området var udnyttet.
Kortet øverst på siden viser udvalgte fundsteder for oldtidsfund i Vigerslev.
Fra planche i den aktuelle udstilling ” Valby i 1000 år” i Valby Lokalhistoriske Selskab & Arkiv

Huller i jorden afslører hvor der har stået træstolper.
Video fra udgravningen i Folehaven
Magasinet SKALK har lagt en video på YouTube, hvor Anine Madvig Struer fortæller fra udgravningen i Vigerslev (1½ minut).