Tirsdag 26. november kl. 19.30: Forfatter og journalist Peter Olesen fortæller om sit forhold til Valby gennem mere end 52 år

Sted: VOC, Gl. Jernbanevej 25

Pris: Ikke-medlemmer 50 kr. / Gratis for medlemmer samt medlemmer af VOC. 

Tilmelding senest 24. november: helge.olesen@email.dk / 30 28 71 66.

Kom til en foredragsaften med en tilflytter!

Peter Olesen flyttede til Valby i foråret 1972, altså for mere end 52 år siden, men kom også i bydelen som barn, da han havde to mostre bosat i Valby.

I 1988 udgav han bogen ”Valby – bevar mig vel”, som er udkommet i flere oplag. Og i 2014 kom bestselleren ”Ude i Valby”, der nu har solgt godt 7.000 eksemplarer – og stadig sælger. Den udkom i 2022 i en opdateret udgave med nye fotos og ny forside. Det er ud fra denne bogs fotos, at Peter Olesen fortæller om sit forhold til Valby og om byens udvikling de senere år.

Peter Olesen har også kigget sine gamle dias fra Valby igennem og taget de væsentligste med – ikke mindst en fin lille serie, som tegneren og forfatteren Ib Spang Olsen for en del år siden forærede ham. Der er tale om fotos tager af Ib Spang Olsen selv i det gamle Valby.

Kom til en spændende aften om Valby!