Torsdag 11. januar 2024 kl. 16.15: Københavns Museum – Omvisning og tid på egen hånd

Omvisningen slutter kl. 17.30, hvorefter man kan gå rundt på egen hånd. Museet lukker først kl. 21 om torsdagen.

Sted: Københavns Museum, Stormgade 18

Pris: Medlemmer 100 kr. / ikke-medlemmer 150 kr. (inkluderer entrébillet og rundvisning)

Tilmelding senest 8. januar: helge.olesen@email.dk / 30 28 71 66.

Københavns Museum genåbnede i 2020 i meget smukke lokaler i det tidligere Overformynderi.

Omvisningen tager dig med ”bag kulisserne”, og giver et indblik i det arbejde, der er gået forud for udstillingerne: bl.a. udgravninger, forskning og udvælgelse af genstande. Hør om den smukke fredede bygning fra 1894 og dens historie som Overformynderi, og senere som hjemsted for Børneværnet og Boliganvisningen. Få indblik i nogle af de mange valg, og ikke mindst fravalg, som har fundet sted.