
Torsdag 24. marts 2022 kl. 14.45
Sted: Frihedsmuseet, Esplanaden 13.
Pris: Medlemmer 100 kr / ikke-medlemmer 150 kr (inkluderer entrébillet og rundvisning)
Tilmelding senest 22. marts: helge.olesen@email.dk / 30 28 71 66.
Frihedsmuseet, eller som det rettelig hedder “Museet for Danmarks Frihedskamp 1940-1945”, har sin oprindelse i 1945, hvor Frihedsrådet åbnede den første udstilling i Frimurerlogen på Blegdamsvej. I 1957 blev museets nye bygninger på Esplanaden indviet. Disse bygninger tjente frem til 2013, hvor museet brændte ned efter en påsat brand. I foråret 2020 indviede man den nye museumsbygning, som fortrinsvis ligger under jorden. Det er Lundgård/ Tranberg Arkitekter, der har stået for opførelsen af den nye museumsbygning.
Udstillingen giver mulighed for at komme tæt på besættelsestidens Danmark og den danske modstandskamp. Mød fire modstandskæmpere og en dansk nazist og dyk ned i deres svære valg og dilemmaer.
På turen rundt på museet bliver vi guidet af ėn af museets folk.