Valby Kulturdage 2024: Udstillinger i telt og i Arkivet. Byvandringer i Olsen Bandens fodspor

Postkort, Tingstedet ca. 1906
Valby Tingsted ca. 1906

Udstillinger: Fredag 30. august kl. 17-20 og lørdag 31. august kl. 10-16. Der er en særlig Kulturdagsudstilling i et telt på Valby Langgade ved Mosedalvej. Desuden er der i Valby Lokalhistoriske Selskab & Arkiv, Mosedalvej 1 udstillingen: “Valby i 1000 år“.

Læs mere om udstillingerne længere nede.

Byvandringer i Olsen Bandens fodspor:

  • Fredag den 30. august kl. 17.
  • Lørdag den 31. augustkl. 11.
  • Lørdag den 31. august kl. 13.

Mødested: Byvandringerne starter ved Valby Lokalhistoriske Selskab & Arkiv, Mosedalvej 1.

Varighed ca. 1 time. Pris: Gratis.

Tilmelding er ikke nødvendig, men ved stor tilslutning kan det blive nødvendigt at afvise de sidst tilkomne.

Mange af scenerne i Olsen Banden filmene er optaget i Valby, og turen går rundt til en række af disse steder.

Rundviser: Jesper Jørgensen – Olsenbande-entusiast og medarrangør af en tidligere udstilling om Olsen Banden


Særlig Kulturdagsudstilling i telt på Valby Langgade:

Valby Langgade har i de sidste halvandet hundrede år været den centrale handelsgade i Valby. Da Spinderiet åbnede i 2007, var der derfor stor nervøsitet over, om Valby Langgade ville uddø helt som handelscentrum.

Heldigvis er der stadig godt gang i gaden, og med vores lille udstilling i teltet vil vi gerne vise et udpluk af alle de butikker og virksomheder, der har været en del af gadens liv gennem tiden. Kom og besøg os i teltet til en snak om alletiders Valby Langgade.


Udstilling i Valby Lokalarkiv: Valby i 1000 år…

..og også endnu længere tilbage.

Se masser af billeder og fotos, og læs de små nedslag i historien i vores kronologiske gennemgang af fortællingen om Valby og området omkring os. Læs også de nærmere beskrivelser af udvalgte historier, der skildrer områdes fortid.

Du kan selvfølgelig også se nærmere på de mange andre lokalhistoriske bøger, billeder og andet historisk materiale, som Valby Lokalhistoriske Arkiv har udstillet.

Læs mere om udstillingen…

Efter Kulturdagene vil udstillingen “Valby i 1000 år” være åben hver lørdag kl. 11-14.


Valby Lokalhistoriske Selskab & Arkiv holder åbent under Kulturdagene fredag 17-20 samt lørdag 10-16.