Franz Sedivys litografi “Udsigt over Valby” blev bragt i Illustreret Familie-Journal i april 1905.
Valby Lokalhistoriske Selskab & Arkiv har fået det optrykt i A3-format i en håndkoloreret udgave.
Man kan vælge mellem en lamineret udgave og en ulamineret. Pris: kr. 50,-
Se en større udgave af tegningen.
Materialet herunder – markante punkter på tegningen og artiklen om “Stor-Valby” – er trykt på bagsiden af den plakat, der er til salg.
Markante punkter på tegningen:
1 Trekroner Bryggeri
2. Valby Maskinfabrik (F.L. Smidth & Co)
3. Valby Gasværk
4. Jesuskirken
5. Skovbogård
6. Korups Have
7. Toftegårds Allé
8. Valby Mose
9. Valby Teglværk
10. Jernbanen
“Stor-Valby”
Artikel i Illustreret Familie-Journal, 9. april 1905
Artiklen er her transskriberet med latinske bogstaver
Københavnerne er med rette stolte af deres bys udviklingsdygtighed. Hvor der det ene år var smalle gyder med toppede brosten, breder sig det næste en flot, elegant gade, og hvor der før var en række faldefærdige rønner, knejser nu en prunkende pragtbygnings-karré. Det går fremad, bestandig frem, med rivende kæmpeskridt. Hvad gør så det, om hist og her en smuk, lille idyl bliver trampet ned i farten? Det går så hurtig, at sorgen over det gamle drukner i overraskelsen over det nye, som er skudt op.
En sådan idyl var Valby med sin lange hovedgade, hyggelige haver og rester af bøndergårde, som i følelsen af snart at have udspillet deres rolle krøb i skjul bag høje træer og tætte hegn. Men det gamle Valby er ikke mere. Nu suser den elektriske vogn gennem Langgaden, bøndergårdene ses kun ude i periferien, og fra mægtige skorstene fortæller røgen om Storstadsindustrien, der har holdt sit indtog derude.
Springet fra landsby til hovedstadsbydel er gået forbavsende hurtig. For blot en halv snes år siden var byen det landlige udflugtsted, alle københavnere endnu kan mindes, men nu er det gamle borte, alt det hyggelige landsbyagtige. Nu møder øjet høje, store bygninger, ikke enkelte bygninger, men mange vældige komplekser, der hvert omfatter 6-8 ejendomme. Jernbanen ruller gennem byen, mange industrielle foretagender har søgt husly derude – kort sagt: firsernes og halvfemsernes Valby er ikke til at kende igen.
Og endda forestår der meget nyt. Når Københavns centralbanegård engang om 5-6 år står færdig, lægges som bekendt hele persontrafikken over Valby, og dette hovedstadsanneks får da sin egen jernbanestation, der vil komme til at ligge ved den nuværende jernbanepassage, på byens søndre side ved fabrikken “Dan”. Og samtidig med at der arbejdes på baneudgravningen, har det kolosale gasværk som om nogle år – man antager 5-6 – skal forsyne hele København med gas, rejst sig mellem Valby og Vigerslev; ledningerne er allerede for nogen tid siden nedlagte, og der lægges nu en ny vej derud. Byen har for længst fået en ny, rummelig skole, og inden længe har den også sin egen brandstation. Den indrettes i den gamle drengeskole, som stammer vistnok fra Frederik VI’s tid; her etableres en fast vagt på tre mand af Københavns brandvæsens mandskab, og denne vagt skal våge dg og nat; i påkommende tilfælde assisteres den af hvervede folk (d.v.s. det nuværende Valby Brandvæsen). Fremdeles forestår en ret omfattende gaderegulering ved Skolegade, mange nye bygninger er under opsejling, og inden der er gået alt for lang tid, vil sporvognen, der alt nu kører langt forbi den store remise og først stopper op ved de sidste af arbejderbyggekvarterets huse, være ført igennem til Vigerslev, som derved er helt inde på livet af moderbyen.
Og så er igen hovedstadens grænser flyttet et godt stykke ud i landet.
Alf Larsen
